De seneste par uger har vi set adskillige historier om at Danmark er Europas skraldespand for billig og dårlig mad og for at være helt ærlig, er det jo desværre nok en ret passende beskrivelse af den danske madkultur.

Og som Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor ved CBS, siger:

Faktisk er det sådan, at nogle af de udenlandske leverandører siger, at Danmark kan betragtes som at være Europas skraldespand … Altså man kan sælge nogle produkter i Danmark, som ikke kan sælges i andre lande, fordi kvaliteten er for dårlig til den smag og de forventninger, som de landes forbrugere har. Men det er muligt at sælge i Danmark, fordi prisen så er ekstremt billig, siger han.

… Det handler jo om kvalitet. Så når prisen skal være lav, får vi i nogen grad dårligere produkter, som måske har et højere fedtindhold eller har en række syntetiske tilsætningsstoffer og e-numre. Kvalitet og pris har absolut en sammenhæng.

I Danmark har vi madkultur i to hastigheder: Den elitære Noma-Nyt-Nordisk-filosofi som medierne tror, er udtryk for en generel strømning og realiteten som desværre for størstedelens vedkommende er baseret på billigt svinekød, dårlige sprøjtede produkter osv. Paradokset er jo nok at vi ikke har en egentlig madkultur. Vi har desværre mistet smagsevner, forståelse for råvarer, indsigt i produktionsapparatet og varens historik mens industrien har opdraget os til at fødevaresikkerhed, lav pris, ensretning af produkterne og industriel effektivitet er det som er vigtigst. Danmark er det land hvor der er flest supermarkeder pr. capita men samtidig det land som har det absolut dårligste udbud af fødevarer.

Og når vi siger “jeg køber økologisk” gør de fleste det i en tilstand af villet blindhed, dvs. vi bilder os ind at vi gøre det, men i praksis tager vi industrikyllingen til 39 kr i stedet for den økologiske til 139 kr og synes at vi er økologiske fordi gulerødderne og letmælken i indkøbskurven har det røde ø-mærke. Men under 2% af de enorme mængder svinekød der spises her i landet er økologisk (og det er ikke nødvendigvis lig med kvalitet, men dog andre faktorer) og selvom den samlede økologiske andel af solgte varer er stigende, er der ikke endnu en markant tendens som tyder på, at vi er ved at forbedre madkulturen. For langt størstedelen af danskerne er det kun pris, pris og pris – og ofte bilder vi os ind at vi ikke har “råd til økologi” og bruger det som en undskyldning på ikke at omlægge vores kost til noget bedre.

Og den griber supermarkederne naturligvis og sælger de værste skodvarer fordi de påstår, at forbrugerne ønsker det. De foretager minimale initiativer – drevet af Marketing- og CSR-afdelingen – i en bedre retning, f.eks. at fjerme buræg, men for de store varegrupper er de stadig de fuldkommen samme varer i dårlig kvalitet: Svinekød fodret med gennodificeret soja, Norsk laks der er så giftig at gravide og børn ikke må spise den, konventionelle varer hvor halvdelen indeholder pesticidrester og så fremdeles.

Så vi er fuldkommen låst i en spiral af industriel tænkning, villet blindhed, manglende madkultur og ensidig fokus på pris, pris og pris. Jeg kunne godt tænke mig at se supermarkederne virkelig tage ansvar og eksempelvis fjerne de nederste 20% af de værste varer. Og at se forbrugerne tage ansvar for en bedre madkultur hvor vi vælger med kvalitet, indsigt, sundhed in mente og dropper argumenter a la “jeg har ikke råd til at spise økologisk”. For helt ærligt: Vi aner ikke hvad vi spiser, fordi vi har glemt hvordan vi skal vælge de rigtige råvarer. Så vi er på noget af en uddannelses- og kulturopgave. Det er heldigvis startet i det små, men vi skal videre end madeliten.

Så hvad gør vi?

Det er slet ikke let at ændre så dybtliggende kulturelle og industrielle mekanismer. Og specielt på fødevareområdet, hvor der er en mærkværdig det-skal-ingen-andre-blande-sig-i-kultur hvor man ikke må mene, at mennesker skal spise bedre mad, selvom det kunne have positive konsekvenser for folkesundhed og fødevaresystem. Og tro nu heller ikke at kohorder af Claus Meyer-typer i madprogrammer og massemedier har nævneværdig betydning da der er langt fra idealistisk madkultur (som der ikke er noget galt med) til dagligdags-spisebordet hvor den mest udbredte retter er naturelmarineret kylling og hakket svinekød. Det er meget, meget mere komplekst, så her er 10 gode ideer til at skabe en bedre madkultur:

  1. Gør maddannelse (ikke at sammenligne med hjemkundskab hvor inkompente undervisere formidler sammensætning af frikadelledej, men i bred forstand) til et fag i folkeskolen
  2. Initier folkeoplysning omkring værdien af fødevaresystemet for sundhed i samfundet – en holistisk udgave af de gamle husholdningsskoler men med et holistisk perspektiv
  3. Indfør differentieret moms så friske råvarer bliver billigere end industrielle produkter og præfabrikata
  4. Indfør differentieret moms så økologiske varer bliver billigere – det er forsåvidt ikke juridisk muligt ift EU, men vi bør arbejde på sagen alligevel
  5. Indfør obligatorisk sporing af væsentlige fødevarer så forbrugerne forstår, hvordan deres fødevarer tilvejebringes, f.eks. at svin fodres med genmodificeret soja der slår mennesker ihjel i Argentina, at fisk flyves til Kina for at blive fileteret for at blive sendt tilbage igen, at konventionelle fødevarer indeholder rester af gift osv.
  6. Læg afgift på konventionelt producerede fødevarer så prisen kommer til at modsvare den sundheds- og miljøbelastning som varen udgør, men som i dag i stedet betales via sundhedssystemet
  7. Foretag en omfattende omlægning af dansk landbrug mod en mere bæredygtig produktion – for at skabe bedre folkesundhed, men også for at kunne skabe et konkurrencedygtigt landbrug
  8. Foretag en markant revision af fødevarelovgivningen så små producenter får langt bedre vilkår til at kunne afsætte deres produkter, f.eks. staldørssalg
  9. Foretag en markant omlæsning af de danske Kostråd så de ikke længere primært tager hensyn til industriens behov, men at de afspejler de reelle sundhedsmæssige effekter af en plantebaseret kost, at mælkeprodukter skal undgås, at konventionelle forarbejdede kødprodukter er kræftfremkaldende mv.
  10. Opret et organ til undgåelse af disinformation i fødevaresystemet så vi undgår at leverandører anvender propagandistiske og disinformatoriske kampagner til at sælge produkter, men at vi stedet lærer forbrugerne at navigere.

Velbekomne…