Tænker du nogensinde over, om du kan stole på hvad du får at vide om dine fødevarer. Desværre er “disinformation” – bevidst løgn pakket ind i produktinformation – ret udbredt i fødevaresystemet. Her et et eksempel som grænser til det absurde.

Om nogen har de amerikanske fastfood-kæder åbenbart behov for at skabe en positiv, nærværende, hyggelig og letforståelig historie om deres produkter. Nogle af dem bruger hyggelige klovne og taler direkte til børne-forbrugerne, mens andre bygger på de klassiske dogmer i madkommunikationen for at skabe en illusion af kvalitet, omsorg, smag som alle ganske udemærket ved, de ikke kan leve op til men alligevel ofte hopper i fælden.

Disinformation i førevaresystemet er løgn – eller i det mindste en omgåelse af sandheden på det yderste af grænsen – som pakket ind i en tilforladelig historie giver forbrugeren et indtryk, så denne bliver positivt indstillet over for produktet og naturligvis køber det, eller køber mere af det.

Det er vist et etableret faktum at Burger King serverer det, som vi madnørder ville kalde skodmad. Hvis man har et umiddelbart behov for, eller er afhængig af, store mængder fedt og sukker i et industrielt produceret måltid som bringer blodsukker og sundhed helt på afveje i en nærmest narkotisk rus, er Whopperen fra Burger King det perfekte måltid. Eller nogle af de andre endnu værre alternativer fra konkurrenten McDonalds.

Men…  selvom vi spiser det, ved vi det jo godt. Dyrene er opvokset under rædselsvækkende forhold, kødet mishandlet så meget at man er nødt til at tilsætte kødsmag, grøntsagerne fra den absolutte laveste del af industrien bærer sikkert pesticider på grænseværdien, brødet er værre end det værste fra Påskebrød og tilberedningen har intet med madlavning at gøre men ligner nærmere en samleproces fra bilindustrien. Så vi ved det godt, men vil alligevel gerne have fedt og sukker-indsprøjtningen fordi vi har behov for det i øjeblikket, og måske har en lettere afhængighed.

Det er jo et paradoks…, så det er vigtigt at finde en undskyldning der kan hjælpe til at få styr på den dårlige samvittighed.

Så her træder disinformationen ind på scenen. Hvis vi nu kan skabe et billede af kvalitet, historie, autenticitet og noget hyggeligt omkring den mad vi spiser, bliver det det hele jo lidt lettere og vi glemmer gelinde alle de grimme historier om det vi har spise. Marketingkvinden Kate Cooper har jo tidligere forklaret hvordan disse mekanismer virker.

20140826-2014-08-26 18.40.40Så se bare Burger King’s seneste udsmykning på væggene: Tre plakater som fortæller tre historier om, hvordan maden bliver til. En fortæller at bøfferne bliver “friskt grillede” over åben ild og at man har gjort det siden 1954 hvilket jo næsten er et kvalitetstegn i sig selv – selvom grillen nu ikke ligner den i butikken (men billedet er måske netop fra 1954). En anden fortæller at man selv skærer tomater i skiver igennem dagen; åbenbart et kvalitetstegn i en industri, hvor alting kommer i kasser med den daglige transport fra fabrikken. Men her gør vi det selv – selvom det nu heller aldrig er en aktivitet man har set i en Burger King.

Og den sidste er specielt interessant. Med sætningen “Fresh buns from a family owned bakery” indikerer den at brødet for det første er friskbagt men også at det kommer fra et såkaldt familieejet bageri. Sidstnævnte skaber billedet af mor og far som står i det italienske og pusler om brødet, om stor entusiasme, om kvalitet og om den nærhed som vi jo desværre ellers så sjældent ser i fødevaresystemet. Der er dog lige den detalje at Burger King globalt (vi kender ikke tallene for Danmark) hver dag betjener ca. 11,5 millioner kunder og man kan godt have den formodning at de alle får noget at spise.

Men…, hvilket mor&far-bageri er i stand til at producere friske boller i de mængder? Der er et eller andet som ikke passer. Så vi kontaktede Burger King for at finde ud af, hvilket bageri som producerer bollerne til de danske whoppere. 7. Juli 2014 kontakter vi Burger King via Facebook og spørger:

Kære Burger King,
Hvem producerer jeres brød, altså burgerboller mv? Hvilken leverandør bruger I og hvorfra i verden kommer det?

På forhånd tak
mvh
Kim Escherich

De er ikke så flinke til at svare, men efter et par rykkere og efter at vi måtte forklare hvorfor vi spurgte, kom endelig svaret 12. Juli:

Hej Kim,
Vi har skiftet leverandør til Lantmannen. Vi har ikke fået skiftet plakaterne ud endnu, men det er klart, at det skal vi have gjort.
Hilsen,
Burger King

Det er jo et interessant svar som ret beset rejser flere spørgsmål, men vi var rimelig sikre på, at vi ikke ville få et svar hvis vi spurgte hvem det tidligere bageri var. Lantmännen er med en omsætning 780 Mio Euro absolut ikke et hyggeligt familiebageri og hvis det var “family owned” skulle ejerkredsen godt nok repræsentere en stor familie med de 33.500 svenske bønder som ejer koncernen på andelsbasis.

Men, naive som vi er i fødevaresystemet, tror vi naturligvis på forklaringen om at Burger King ønsker at fjerne de misvisende plakater. Det sjove er bare, at de ikke bliver fjernet. Derfor spørger vi 11. september igen om plakaterne bliver udskiftet:

Hej Burger King,
Hvordan går det med at skifte jeres “Fresh buns from a famly owned bakery”-plakater ud? Jeg kan se, at de er i alle jeres butikker.
Det er vel ret beset misinformation og en ulovlig anprisning i forhold til markedsføringsloven og fødevarekontrollovgivningen.
Hvem var egentlig leverandør før Läntmannen? Jeg kender ikke så mange familieejede bagerier der kan lave industribrød i de mængder I har behov for.
mvh
Kim

Dagen efter kommer svaret og helt som man kunne forvente, undgår vores Facebook-venner hos Burger King behændigt spørgsmålet om, hvem der var det tidligere bageri.

Hej Kim,
Tak for din henvendelse. Vi er i gang med at få skiftet plakaterne, og vi skal nok sørge for, at det bliver gjort
Hilsen,
Burger King

Det var i september. I marts 2015 tjekkede vi igen. Og dér hang plakaterne der stadig – fuldkommen uforandrede. Man kan vel godt konkludere at Burger King ikke taler sandhed. Både i forhold til hvad de siger hvad de vil gøre, men i høj grad også i de forklaringsmodeller – eller mangel på samme – som de anvender til at forklare deres adfærd.

Gad vide om kan så også kan stole på maden og varedeklarationerne?