I en drømmefødevareverden er der ingen mærkninger af mad og råvarer. Mærkning af fødevarer er i virkeligheden en rangordning af madkvalitet og som regel følger pris og kvalitet ad. Derfor er der bl.a. et kolossal skævdelingspotentiale i mærkede fødevarer, da især de socialt dårligst stillede er dem, der køber de billigste varer i dårligst kvalitet.

Men, nuvel, vi har jo både fødevarestyrelse, sundhedsstyrelse, fødevareministerium og forbrugerråd med direkte referencer ind i forskningsverdenen nationalt og globalt, som burde sikrer os, at den mad vi spiser, ikke forårsager sygdom.

Nøglehullet lyver ikke, – men fortæller ikke hele sandheden

Men, det er at stikke blår i øjnene på forbrugeren. I det eksisterende sundhedssystem har vi baseret alle vores offentlige kostråd til befolkningen på en lineær tankegang, der ikke tager udgangspunkt i hele økosystemet. Økosystemet kan vi ikke komme udenom da vi alle ER en del af det. Så længe vi eksisterer på kloden så længe er vi en del af den.

Pga. den lineære tænkning henter vi vores viden i niche-orienteret forskning – også kaldet siloer. Et rigtig godt eksempel er: Fisk er sundt bl.a. fordi det fedtstof den indeholder er sundt for kroppen. Og her sættes punktummet for den fisk. Vi kigger ikke på dét miljø fisken er opvokset i, – miljøer som kan have store konsekvenser for menneskers og økosystemets sundhed. Eks. cadmium, kviksølv, florerede stoffer, antibiotikarester-, farvestoffer- og GMO i foderet. Mht. til foderet som konventionelle fisk får i hav- og dambrug, viser undersøgelser, at foderkvaliteten afspejler sig i eks. omega 3 indholdet. Vi ser eksempelvis laks med et stærkt reduceret omega 3 indhold pga. en foderkvalitet, der ikke er identisk med den naturlige fodersammensætning, som vilde laks spiser. Disse aspekter tæller ikke med i betragtningen om, hvorvidt den pågældende fisk egentlig er så sund som fødevarestyrelsen siger den er, – dette uheldige faktum er i de nøglehulsmærkede fisk.

Kreativ omgang med naturen skaber problemer for menneskers sundhed

Den lineære tankegang indenfor sundhedstænkning er derfor begreber som kulhydrat, protein, salt, sukker, fedtstof, alkohol, kostfiber mm. Det er der ikke noget galt med at beskæftige sig med ift befolkningens sundhed. Dér hvor tankegangen er forældet og dér, hvor den kan få direkte omvendt effekt er, når naturen overhales indenom af kreativ omgang med naturens orden i fødevareindustrien. Når så forskningen i silo kommer oveni, så har vi en særdeles farlig cocktail, der virker modsat på menneskers sundhed. I den kreative omgang med naturens orden er kulhydrater, protein, salt, sukker, fedtstoffer, alkohol, kostfibre mm. pludselig ikke hvad vi regnede med at de skulle være. Kulhydrater er eksempelvis også konventionelle grøntsager med forringet smagskvalitet, der mætter mindre og indeholder mere vand. Ca. 70% af disse grøntsager indeholder pesticidrester, som nu endelig er kommet på WHO’s liste over kræftfremkaldende stoffer.

Opdrættet konventionel fisk, -fjerkræ samt -husdyr er opdrættet på GMO-soyaskrå, og har ikke den fedtsyresammensætning i kød og mælk som den naturlige frie fisk, husdyr, fjerkræ. Bl.a. ved vi at fedtsyresammensætning i mælk og kød fra køer er ganske anderledes sund for mennesker når de har adgang til stor biodiversitet af planter.

Kulhydrater er også korn der sprøjtes med pesticider bl.a. 9 dage før høst for at effektuere modningsprocessen. Kornet er også pacet frem med kunstgødning således at kornets egenskaber forringes og mistænkes for at være kædet sammen med eks. glutenallergi. Protein fra dyr i industristalde opdrættet på ensilage fra marker, der er sprøjtet med gylle med et stort indhold af kobber, forårsager tungmetalforgiftning. Og protein fra dyr opdrættet på GMO-soja er kædet sammen med genpåvirkning på mennesker. Dette forårsager fedme, Alzheimers, sclerose, nyre- og leversygdomme. Listen er nærmest uendelig lang. Samtidig må vi erkende at med de ca. 300.000 forskellige kemikalier der findes i det globale miljø, så kan vi aldrig nå at forske til ende i de cocktail-effekter, som vi allerede nu ved er et faktum. Cocktaileffekter er påvist decideret sygdomsfremkaldende.

Produktionshastigheds-potentialet i den konventionelle fødevareindustri vil på sigt blive punkteret af naturens egen hastighed

Dét produktionshastigheds-potentiale der er i den form for fødevarekreativitet det er, at anvende pesticider, GMO-soja, antibiotika, kobber, medikamenter, farvestoffer, sødestoffer, flourstoffer osv. begynder nu at vise sig at være problematisk. Vi kan jo også spørge os selv, hvordan vi som menneskehed tror, at vi er klogere end en 4,5 milliarder gammel klodes natur. Det er et emne, der er værd at kigge på.

Dét vi nemlig oplever nu, er at vi dybest set godt ved, at det er problematisk at skabe fødevarer, der ikke er i overensstemmelse med naturens udbud. Vi ved bare ikke, at vi ved det – endnu. Derfor er det ganske nemt at kunne gå i supermarkedet og købe fødevarer med f.eks. nøglehulsmærket, der indikerer at denne her fødevare er ekstra sund. Problemet er bare, at det kun er en lille del af virkeligheden. Nøglehulsmærkningens oprindelige hensigt som sundhedsanprisning, svinder ind præcis i samme takt med den stigende kreative fødevareudvikling: Jo mere manipulerede vores fødevarer er, des mere vil vi opleve et modtryk, med negativt fortegn, fra naturen og økosystemet og des mere sygdom og ubalance i økosystemet vil vi få at se.

I dag kan du derfor købe fødevarer, som har en meget betænkelig produktionsfortid. En fortid som overhaler mennesker indenom med alverdens sygdomme. Og en fortid der ikke fortælles om i nøglehulsmærket – end ikke som uddybende viden på Fødevarestyrelsen website.

De skeptiske skal se at komme ud i den virkelig verden

Nu vil der med sikkerhed være en række forskere og eksperter, som vil påstå at ”det der påstås i nærværende artikel ikke kan bevises” og hertil må vi bare sige, at de forskningsmetoder, der produceres forskning ud fra i det traditionelle forskningsmiljø er forældet. Der forskes i siloer, hvor fokus er rettet på meget få forhold og hvor forskernes resultater ikke kædes sammen i en helhedsbetragtning (i øvrigt en fremherskende global kritik af traditionel forskning). I sådanne snævre afgrænsede definerede problemstillinger har det vist sig, at det er svært at bevise, at eks. GMO-soja/ pesticider/ antibiotika osv. er giftigt for mennesker, dyr og økosystem.

Så snart forskning kædes sammen og så snart forskning er helhedsorienteret så findes der helt andre resultater af hvad GMO, Pesticider, antibiotika mm. gør ved mennesker, dyr og økosystem.

En anden interessant metode, er også at kigge ud i den virkelige verden. Hvordan synes vi selv, at kloden har det? Hvor mange mennesker er syge og hvad fejler de? Hvorfor fejler de dét de gør? Hvad betyder produktionsmetoder af konventionelle fødevarer for de mennesker der producerer dem – eks. bønder i udviklingslandene? Og hvad gør de fødevarer ved menneskehedens udvikling af sygdom?

Lad os bruge den viden vi allerede har

Alt imens vi er så forhippet på at vi skal kunne dokumentere alt gennem forskningen (der er skabt på forældede forskningsprincipper) bliver mennesker og dyr syge. I ventetiden oplever vi disinformation – eksempelvis nøglehullet og greenwashing af fødevarekommunikation. Vi oplever videnskorruption, hvor lobbyister manipulerer beslutningstagere i lovgivningsapparatet. Vi oplever forsinkelsesforskning, hvor man bevidst forsinker viden i at nå ud til befolkningen. Alt sammen forhold der er relateret til økonomiske interesser forskellige steder i fødeværdikæden – lige fra frøet til forskning, til landmænd, interesseorganisationer, ministerier, industrier og banker.

Den villede blindhed og ”the citizen comsumer gap”

Nogle af de vigtigste næringskilder er vand, brystmælk, bier, fisk, mikroorganismer, muld, – det er alt sammen truede emner i fødeværdikæden, dybt berørt af kemikalier, genmanipulation og medicin.

Det er efterhånden nemt at få øje på, hvor skræmmende det er, at den villet blidhed gør, at folk ikke VIL SE/ HØRE OM, hvad de spiser. Samtidig ved vi, at vores fødevarekvalitet halter gevaldigt. Det er faktisk svært, at undgå at få øje på. Det kaldes populært the citizen consumer gap: Vi, som forbrugere, vil i grunden ét når hjertet taler, men vi gør noget andet når vi skal betale. Så enkelt kan de siges!

Mens vi bruger uforståelig lang tid på virkelig at fatte problemernes omfang, vil hele den konventionelle fødevareindustri inklusiv – landbruget, køre sit eget løb i højhastighed. Imens bliver mere og mere syge og imens forurener vi økosystemet med underlødige ofte nøglehulsmærkede fødevarer.

Så mens vi tror, at vi sparer en masse penge på den daglige husholdning (ca. 8-9% af vores disponible indkomst bruges på daglige fødevarer – så der kan blive råd til selv næsten samme beløb i oplevelsesøkonomien som er ca. 7% af vores disponible indkomst), så kommer udgifterne senere i livet. De kommer som en boomerang med ekstra kraft: Når du skal helbredes på hospitalet. Når du bliver invalidepensionist. Når vi må lukke vandboringer pga. forurening og finde nye boringer. Når vi får MRSA og andre resistente bakterier at forholde os til. Når børnene får ADHD. Når man ikke er fertil og skal have fertilitetsbehandling. Når de midaldrende får Alzheimer, osv. osv. Alt dette er jo selvsagt ikke gratis – det finansieres helt enkelt over vores skat.

Vi skal op i fart for at tjene ind til at udbedre vores selvskabte problemer

Vi skal derfor løbe stærke og stærkere for at udbedre de skader vi kontinuerligt skaber for os selv. Det har skabt en hastighed i samfundet, der øger sygdomsraten væsentligt, for når man råber vagt-i-gevær ind i et højhastighedssamfund, så er der ingen resonans, netop fordi vi har så travlt med at tjene penge til at udbedre og dermed forbruge.

Vi kunne skrue ned for hastigheden ved at genopfinde en samfundsmodel, hvor vi brugte dén tid vi ellers bruger direkte og indirekte på at udbedre vores egen selvforskyldte problemer (den tid kalder jeg for eksternalitet) på at skabe et andet livsfundament og en verden i balance fra frø til lort.

  • Irmgard Lorenzen

    Fisk opdrættet i Danmark får ikke tilført noget GMO stoffer via foderet.