Ikke desto mindre er det dén følelse størstedelen af os har når vi rydder op i køleskabt efter påsken. Det ene kilo mad efter det andet må i skraldespanden; vi kan ikke nå at spise op. Det er blevet dårligt. Udløbsdatoen siger UD. Men husk nu jo mere etik ved middagsbordet des mindre madspild.

Det er uomtvisteligt en naturlov, at jo kortere afstand der er mellem mulden/ stalden til råvaren havner på tallerkenen, des større er den etik vi opnår for vores mad. Langt de fleste af de fødevarer vi køber fra de almindelige supermarkeder har en uigennemskuelig fortid med en lang række mellemled, der underminerer muligheden for at føle noget som helst for sine fødevarer.

Du bør ellers ære din mad, da den ER din sundhed. Mad skal være værdigt for mennesker, dyr og økosystem – hvem kan være uenig i dette?. Når den er værdig, kan der skabes et nært forhold til den. Dén nærhed er fundamentet for en bæredygtig måltidskultur – og her smides mad ikke ud.

Se lige at få værdigheden tilbage på tallerkenen – brug den tid på din mad, som din sundhed har fortjent.

Der er to slags madspild: 1: Dén der aldrig burde være opstået. 2: Den der opstod, fordi vi fik forregnet os.

Den forebyggende indsats FOR opbrug

  • Køb og tilbered altid ca. kun ¾ af de mængder du ellers ville – så er der ikke også til skraldespanden. Brug resten af budgettet på hæderlige råvarer.
  • Gør plads til påsken, ved at spise det du allerede har op. Ryd ud i fryser, køleskab, skuffer og skabe.
  • Køb RÅVARER i økologisk og bedste kvalitet; det er svært at smide rigtig gode råvarer ud.
  • Hav en indkøbsliste med, når du handler, så undgår du impulskøb, der er hårde ved pengepungen og skraldespanden
  • TILBERED det hele fra bunden – det er svært at smide veltilberedt mad ud. Når mad smager rigtig godt, spiser vi mindre – brug de penge til den gode råvcare.
  • Lav få yderst velsmagende retter der komplementerer hinanden godt – se inspiration nederst – sådan noget mad nænner man ikke at smide ud.

Når skaden er sket – reduktion af madspild

  • Vær GENERØS og del ud af din mad-glæde til gæsterne, hvis du har lavet for meget mad.
  • Betragt ALDRIG mad som et spild, men, som det værdige mad det var, da du anrettede det på fadet. At maden ikke blev spist op betyder ikke, at den pludselig er forvandlet til et affaldsprodukt.
  • TÆNK i madkategorier: Kød kan ristes og bruges som topping på suppe eller til biksemad de luxe med spejlæg og hjemmelavet ketchup. Sild kan holde i lang tid – tilbage i glasset og på køl i tide. Ost kan bruges på hjemmelavet pizza, i gratiner og i tærter. Grønt kan gemmes på frost til en suppe. Brød kan fryses eller laves til bruchetas/ krydrede croutons. Pålæg kan fryses i flade pakker til en anden god mad.
  • Hold de forskellige madvarer i separate skåle, så du let kan pakke dem samme og sætte dem i køleskabet
  • Lad være med at sætte alt maden på bordet på en gang. Server i stedet retterne lidt efter lidt
  • Spis påskemiddagen IGEN de næste efterfølgende dage
  • Aftal med dig selv, at det ikke er i orden at smide mad ud. Det er UBÆREDYGTIGT og UHÆDERLIGT.

Billedet viser hvordan en ret til påskefrokosten kunne se ud, nemlig den økologiske og smagsoptimerede økologiske kartoffelmad med hjemmerørt aioli, ristede løg, syltede gulerødder og andefedt. Ren påskeglæde. Uden kød.

Og med disse løftede pegefingre der gerne både skulle gøre os og miljøet sundere og rigere, hermed ønsket om en god påske.