Formålet med Foodpeace.org er at skabe gennemsigtighed i fødevaresystemet. Vi er en non-profit-organisation som har sat os det mål, at information, oplysning, gennemsigtighed og viden om hvad det er vi spiser, på sigt vil have en positiv indflydelse på folkesundheden.

Vi ønsker at forklare og fortælle historien om, hvad vi spiser, hvad som kommer før de fødevarer vi møder som forbrugere og hvilke sundhedmæssige konsekvenser det har, at vi lever som vi gør. Mærkeligt nok, er netop denne type stof ikke videre grundigt dækket i medierne i dag, men årsagen er nok, at det er for komplekst, for svært at forklare og at der er for mange kommercielle interesser involveret. Derfor vælger de fleste medier at negligere de historier som viser den ikke videre behagelige side af førevaresystemet. Dem må vi så tage op i stedet.

Vi kalder os også for en tænketank. Det er fordi vi funderer over hvad vi sker, og vi tit vil foreslå bedre løsninger på problemer i fødevaresystemet. I vores manifest kan du læse hvordan vores værdisæt hænger sammen og hvilken overordnet strategi vi tror på i kampen for et bedre og mere velfungerende fødevaresystem.

Når vi anvender termen “fødevaresystem” mener vi i bred forstand alle de aktiviteter som samlet udgør oprindelse, produktion, distribution, fortæring og sundhedsmæssige konsekvenser af vore fødevarer. Vi tror, at verden bliver et bedre og mere bæredygtigt sted hvis vi kender baggrund og konsekvenser for vore handlinger samt de reelle omkostninger. Derfor, når vi anskuer fødevaresystemet, ser vi også på det som kaldes eksternaliteter, altså alle de afledte effekter af et givent system for derved at skabe klarhed og gennemsigtighed omkring konsekvenserne af fødevareproduktion og -indtag.

Eksempelvis anvender dansk konventionel svineproduktion i dag meget store mængder genmodificeret sojaskrå som foder. Vi mener at forbrugeren burde vide at netop denne sojaskrå repræsenterer en menneskelig og miljømæssig katastrofe i de lande hvor soja’en produceres. Derfor mener vi at netop et aspekt som dette skal kortlægges, kommunikeres og vi skal som samfund bør tage en diskussion om, hvorvidt vores trang til billigt svinekød skal have de konsekvenser for mennesker langt fra Danmark som vi ser i dag.

Vi håber at viden og oplysning kan skabe en forandring og at vi for alvor kan give forbrugerne indsigt og argumenter for at stemme for en bedre folkesundhed via beslutninger om, hvad der skal ende i indkøbskurven.

Madkrisen – hvad er problemet

Vi taler meget om kriser. Finanskrisen, boligkrisen, fødevarekrisen og andre kriser, hvor den verden vi lever i, har bragt os ud på overdrevet. Men der er faktisk en som er værre end dem alle, nemlig madkrisen.

Madkrisen handler om konsekvenserne af det vi spiser. Ikke om det klassiske diskussionsemne om at kunne brødføde verdens befolkning engang ude i fremtiden, men helt simpelt om, at det vi spiser, gør os syge. Vi ser det måske ikke til daglig, og vi har en industri som konstant giver et rosenrødt billede af de mulige sundhedsmæssige konsekvenser, men stigende industrialisering, stigende anvendelse af tilsætningsstoffer, stigende brug af plantebekæmpelsesmidler i landbruget og stigende forbrug af forarbejdede fødevarer har alle den konsekvens at de fjerner os fra det naturlige – og det bliver man syg af.

Vi begynder at se konsekvenserne. I 1996 var der 113.596 diabetikere i Danmark. I 2012 var tallet steget til 320.545. Det er i grove træk en tredobling på 16 år; en fuldkommen rædselsvækkende udvikling der kandiderer til at underminere sundhedssystemet hvis ikke vi gør noget seriøst ved problemstillingen.

Overvægt er et andet problem. I dag er 1/3 af alle 11-årige i den Europæiske region overvægtige. Samtidig ved man at 60% af de børn som er overvægtige før puberteten bliver overvægtige som voksne. Selvom vi tit skeler mod USA når talen falder på overvægt, er Danmark godt med i statistikken og eksempelvis er 55% af mænd i alderen 15-100 år over normalvægt (BMI større end 25). Og igen en udvikling som over tid udvikler sig eksplosivt – en tikkende bombe. Og sådan fortsætter det. MRSA, ADHD, folkesygdomme, kræft, fødselsdefekter, udviklingsforstyrrelser og mange andre faktorer som ikke udvikler som de skal.

Der er mange årsager – fra miljø til psykologi – men vi tror at en af de væsentligste er det vi spiser. De seneste 50 år har vi nemlig set en stigende industrialisering, stigende anvendelse af kemikalier i landbruget og stigende forbrug af forarbejdede fødevarer hvilket har haft en række negative effekter. Alene brugen af pesticider i landbruget antages at have utallige sygdomme på samvittigheden og alene et meget omdiskuteret stof som glyfosat (den aktive ingrediens i Roundup) ses som årsag til markante stigninger i autisme, demens, kræft og meget mere. Og hvor disse konsekvenser er uhyggelige, er det mere uoverskueligt at tænke på hvad der sker, når de mere end 200.000 kemiske stoffer vi omgiver os med begynder at interagere med hinanden og vi opnår de såkaldte cocktaileffekter der kan lede til kræft og det der er værre.

Så vi bliver syge af det vi spiser; det er der vist ingen tvivl om. Men vi har også fjernet os fra naturen, råvarerne, produktionen og maden hvilket har en række negative konsekvenser. I dag er meget få forbrugere i kontakt med landbruget, produktionen, råvarerne og vi mister i stigende grad kontakten med det naturlige. Vi ved ikke længere hvor vores mad kommer fra, hvordan den bliver produceret og vi ser forbrugere kaste sig ud i absurde aktioner, eksempelvis da Whole Foods Market oplevede forbrugerboycot da de annoncerede af de ville sælge kaninkød. Hvorfor? Fordi forbrugerne mener at en kanin er et kæledyr.

At vi har fjernet os fra en dybere forståelse af hvad vi spiser, demonstreres også af en række af de paradokser vi ser i vores madkultur. Alle er vist enige om, at vi skal have optimal dyrevelfærd. Alle ved at det koster lidt mere og omkring halvdelen af forbrugerne siger, at de er klar til at betale en højere pris for ordentlig dyrevelfærd. Alligevel er kun 2% af det svinekød som sælges i Danmark økologisk. Resten er industriel mad hvor forbrugerne lukker øjnene for realiteten, nemlig at det er produceret under dybt kritisable vilkår. Man kalder det “villet blindhed”. At vi lukker øjnene for realiteterne fordi vi ikke kan lide at høre sandheden og hellere lever som blinde men til gengæld i tryghed og harmoni. Men problemet er, at det bare ikke skaber et bedre fødevaresystem.

Så når vi taler om madkrisen taler vi både om konsekvenserne af hvad vi spiser, men i høj grad også om hvordan vi anskuer vores fødevarer. Kan vi få styr på begge dele ved en seriøs omlægning af vores fødevaresystem og vores madkultur er der håb forude.

Så det kæmper vi for. Det er derfor Foodpeace eksisterer.

Manifestet

Foodpeace er en apolitisk organisation. Vi er hverken blå eller røde, men nærmere gule og fokuserer i vores natur mere på de langsigtede bæredygtighedsaspekter end kortsigtede politiske prioriteringer. Derfor kan man jo godt have holdninger til politik eller samfund men vi hører ikke til en fløj, farve eller politisk religion. At skabe en bedre folkesundhed er nemlig en langt større opgave end noget politisk system formår, så vi tror mere på universelle principper end politiske holdninger.

Vi ønsker et anderledes fødevaresystem som repræsenterer noget helt andet end den kompleksitet, utryghed og uigennemsigtighed som vi oplever i dag. Det fødevaresystem som vi arbejder for at skabe, er:

Rent
Et rent fødevaresystem hvor der ikke noget sted anvendes unødige giftstoffer eller produktionsmetoder som ikke kan forliges med naturen. På både det korte og lange sigt, tror vi på at en 100% økologisk eller biodynamisk landbrugsproduktion er den eneste sundhedsmæssigt forsvarlige løsning. Ingen GMO, ingen gift.

Simpelt
Et fødevaresystem hvor globalisering og komplekse ikke-bæredygtige systemer erstattes af noget simpelt og ligetil; vi henter vore grøntsager på marken og har evner, lyst og kompetencer til at tilberede dem selv.

Gennemsigtigt
Et fødevaresystem der er præget af fuld gennemsigtighed så vi ved, hvad vi spiser, hvor maden og ingredienserne kommer fra og hvilke konsekvenser vore valg om egen ernæring har på vores sundhed og bæredygtigheden i det samfund som omgiver os.

Lokalt
Et fødevaresystem som er nært, lokalt og repræsenterer sammenhæng mellem lokalsamfund og fødevareproduktion.

Bæredygtigt
Et fødevaresystem hvor bæredygtigheden tænkes ind i alle aspekter: Distribution, produktion, undgåelse af madspild, eksternaliteter ved fødevareproduktion og alle andre områder hvor fødevareproduktion har betydning for udnyttelse og spild af ressourcer.

Sundt
Et fødevaresystem som kortsigtet og langsigtet skaber dybdesundhed som alternativ til en traditionelt tænkende sundhedssektor der fokuserer på at bekæmpe sygdom.

Foodpeace er bevægelse der arbejder for ukompleksitet og ren mad. Vi tror der er behov for forklare, formidle og fortælle om det fødevaresystem vi har i dag og derigennem anvise et alternativ og en vej til noget som er i bedre harmoni med naturen end den situation vi ser i dag.